Lidt historik

Daniaby var engang hjemsted for tre store cementvirksomheder, Cimbria 1873 - Dania 1886 og Kongsdal 1908. Dania var uden sammenligning fjordområdets betydeligste industri. I 1910 var 1100-1200 mand beskæftiget. Området var indhyllet i gråt støv. På Dania findes Nordens bedste kridtforekomster som Kong Christian den IV fik cement fra til sine flotte bygningsværker.

Cementproduktionen fortsatte til 1975 ejet af Ålborg Portland.

Området incl. landbrugsjord og skov blev købt af godsejer Johan Koed Jørgensen, skibsreder Per Henriksen og driftleder Martin Skibsted. Sammen stiftede de Dania Industri K/S og begyndte med renovering og udlejning af bygningerne.

I 2000 blev området overtaget af familien Eriksen, den eneste privatejet danske by. I dag har mange virksomheder lejet sig ind i de gamle charmerende bygninger, ligesom funktionær-og arbejderboligerne er lejet ud.

I dag findes også en terror godkendt havn og et motel. Som en del af motel Dania findes den sidst bevarede ringovn i Danmark.

Alt bliver holdt i Skagen og Nyboderstil, gult og rødt. Næsten alle har udsigt til den smukke Mariager fjord.